Interreg IIIA Øresundsregionen er et program mellem Danmark og Sverige i det område, som man har defineret som Øresundsregionen. I programperioden 2000-2008 har programmet haft 31,26 millioner EURO til rådighed til støtte til grænseoverskridende projekter i Öresundsregionen. Dertil kommer et lignede beløb i medfinansiering fra de godkendte projekter.
Det overordnede mål med programmet er, at Øresundsregionen skal blive en af EU’s mest integrede og funktionelle grænseregioner. Gennem samarbejdsprojekter mellem offentlige organisationer og myndigheder skal mennesker, virksomheder og organisationer opdage nye muligheder og drage nytte af hinandens ressourcer og erfaringer. Forhindringer og barrierer skal minimeres, fælles netværk, institutioner og strukturer skal vokse frem og være med til at skabe større integration og samhørighed i regionen. Et samarbejdsprojekt har kunne ligge indenfor mange forskellige områder. Det væsentligste har været, at projektet er relevant for Øresundsregionen.
Programmet har støttet 116 projekter samt 26 innovationsprojekter i perioden. De sidste projekter blev godkendt i 2007. Alle projekter er afsluttet i 2008.
Mere info om Interreg IIIA Öresundsregionen findes på hjemmesiden www.interreg-oresund.dk.