Projektet bidrager til at: Binde regionen sammen
Lead Partner: Herlev Kommune
Projektpartnere: Herlev (LP), Albertslund, Frederiksberg, Køge, Ballerup, Hvidovre og Furesø kommuner (DK) og Region Skåne (SP), Höör, Hörby, Kristianstad, Simrishamn, Hässleholm, Lund, Malmö kommun (SE) samt CBS, Roskilde Universitet og Malmö Högskola
Projektperiode: 1. oktober 2008 til den 30. september 2011[Projektet er afsluttet]
Projektets samlede budget: 1 861 379 EUR
Udbetalt støtte fra ERUF: 930 617 EUR
Kontakt: Søren Buhl Hornskov
E-mail: sbh@herlevbibliotek.dk
Tel: +45 21 16 49 23
Webside: www.kreativ-metapol.net
Forståelsen for kultur og kreativitet som motor for bæredygtig udvikling er rykket højere op på de kommunale, regionale og nationale agendaer. Kulturen, de kreative erhverv og den kreative klasse får større betydning for vækst i den vestlige verden. En stor udfordring for Øresundsregionen som kreativ metapol er at imødekomme de nye krav til kommuners roller og funktion i vidensamfundet og oplevelsesøkonomien.
Projektet tager denne udfordring op og vil operere med metapol-konceptet, der til forskel fra metropol-konceptet, som bygger på den traditionelle center-periferi tænkning, handler om at binde en række regionale centre/platforme sammen over sundet, om at skabe netværk mellem det lokale og øresundsregionale - samt udvikling af de bedst mulige rammebetingelser for innovative koblinger mellem kultur, erhverv, uddannelse og planlægning. Heri ligger de nye behov for kompetenceudvikling af kommuner og regioners erhvervs- kultur- og planmedarbejdere på tværs af Øresund.
Projektet er i sin kerne et kompetenceudviklingsprojekt for ledere og medarbejdere i kommuner og regioner. Det er opbygget i fire parallelle og inter-relaterede aktivitetsspor, der kan sikre sammenhæng mellem viden og praksis.
Projektet sigter på at udvikle og etablere blivende, grænseoverskridende koblingsstrukturer, der styrker sammenbindingskræfterne i Øresundsregionen blandt kommuner, regioner, virksomheder og borgere.
Projektet 4 overordnede aktiviteter er:
- kompetenceudvikling
- Vidensnetværk, vidensdeling og videnbaseret innovation
- Innovative strategiske modelprojekter (3.1. Børne- og ungekultur som vækstlag og driver, 3.2. Byen som scene, 3.3. Kultur og sundhed, 3.4. Erhverv og kultur)
- Kortlægning af kreative virksomheder i Øresundsregionen (benchmarking)
Projektet vil således arbejde på flere strenge, både i form at kompetenceudvikling og udvikling af fælles værktøjer.
Projektets forventede resultater er:
- Kompetenceudvikling: 1 kompetenceudviklingspakke til udvikling af kulturplanlægning på tværs af forvaltninger og koblinger med uddannelsesinstitutioner, erhverv og kultur til kommuner/regioner, 1 Kursuspakke for ledelse i kulturprocesser, Master Classes i oplevelsesøkonomiske
- Modelprojekter: 1-2 inkubatormiljøer
- Øresundsregionale samvirker: 1 Webplatform med vidensressourcer & netværk
- Fælles planlægningsgrundlag/metoder: 1 model for rådgivning af unge/nye iværksættere og mikrovirksomheder i de kreative brancher
- Benchmarking og kortlægningsværktøjer: Én benchmarkingmodel er etableret, herunder 1 kortlægning af de kreative brancher i Øresundsregionen baseret på statistiske data fra DS/SSB, 1 kortlægning af koblinger i de kreative brancher, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner i kommunerne og regionalt, 1 kortlægning af faciliteter for events i kommunerne og regionalt
- Bidrage til en grænseoverskridende strategisk koordineret kultur- og erhvervspolitik, herunder 1 oplæg til en koordineret kultur- og erhvervspolitik samt, at relevante projektresultater ses afspejlet i arbejdet med de grænseoverskridende strategier og politikker på området.