INDEX: Education Program

Projektet bidrager til at: fremme hverdagsintegration

Lead Partner: Index: Design to improve life

Projektpartnere: Malmö Högskola, Sønderbro Skole, Østervangsskolen, Linnéskolan, Hermodsdalsskolan, Erhvervsskolen Nordsjælland, Roskilde Katedralskole, Latinskolan, Mediegymnasiet, Malmö Stad

Deltagande partners utan medfinansiering är:
Syddansk Universitet, Fosie Stadsdelsförvaltning, Limhamn-Bunkeflo Stadsdelsförvaltning, Undervisningsministeriet, Københavns Kommune

Projektperiode: 1 nov 2010 - 31 okt 2012

Projektets samlede budget: 3 432 030 EUR

Bevilget støtte fra ERUF: 1 716 008 EUR

Projektleder: Eva Christine Hoffmann

E-mail: eva@indexaward.dk

Tel: +45 20 89 92 62

Danmark og Sverige på hver side af Øresund er begge lande, som er udfordret af globaliseringen, og som ikke længere kan konkurrere på pris eller overleve ved at lave flere og billigere industriprodukter. Landene skal kunne tænke nyt for at sikre fortsat udvikling af samfundet og erhvervslivet - og via dette sikre et velfærdsamfund, der både fungerer og kan finansieres. Denne udfordring har man på begge sider af Øresund været bevidst om i en årrække, og der er iværksat en række politiske såvel som administrative initiativer for så vidt muligt at imødegå udfordringerne. 

I 2009 fik organisationen INDEX: midler fra Social og Regionalfonden til ’Pilotprojekt for Design to Improve Life’, som havde til formål at udvikle et format for undervisning i Design to Improve Life til gymnasieskolen i DK. Målet var at give eleverne metoder til at forstå store, globale, regionale og lokale problemstillinger og redskaber til at tage del i løsningen af dem på en bæredygtig måde. At udvikle undervisningsmetoder, der engagerer og involverer den enkelte elev og bygger på innovation og entreprenørskab, kreativitet, nytænkning, tværfaglighed, kommunikation og nye måder at lære på. Pilotprojektet blev gennemført på tre gymnasieskoler i Region Hovedstaden.

Målet med projektet er at sikre, at Øresundsregionen med udgangspunkt i konceptet Design to Improve Life udvikler sig til et unikt internationalt kraftcenter for undervisning i  Design to improve Life. Projektet sigter på att udvikle et nyt fælles uddannelsekoncept (både uddannelser, efteruddannelser og tilhørende undervisningsmaterial).

Udgangspunktet i projektet er, at designmetoder og Design to Improve Life har potentiale til at kunne indgå som undervisningsmetode i alle fag og på tværs af faggrænser - også i og på tværs af fag, der traditionelt har haft meget lidt med design at gøre. Gennem det grænseoverskridende projekt INDEX: Education Program vil regionen kunne opnå en styrket indsats indenfor undervisning, design og innovation.

Undervisningsformatet vil dermed blive del af en nødvendig strategisk uddannelsesindsats, der kan klæde de kommende generationer på til et arbejdsmarked og et samfund, hvor unikke kompetencer som designtænkning, kreativitet og indblik i innovative metoder kan blive afgørende for sikring af regionens og landenes arbejdspladser og velfærd.

Samtidig vil en bredere anvendelse af undervisningsformatet bidrage til, at regionen fastholder og udvikler sin styrkeposition inden for design og innovation.

Index: Education Program har afprøvet deres undervisningsmodel på en gruppe studerende fra det koreanske partneruniversitet Yonsei University. klik her for at se en videoillustration af hvordan Design to Improve Life-metoderne blev brugt af de koreanske studerende, der deltog i forløbet.

Projektleder

Eva Christine Hoffmann

eva@indexaward.dk

+45 20 89 92 62