Projektet bidrager til at: binde regionen sammen
Lead Partner: Helsingør Kommune
Projektpartnere: Helsingborgs Stad og Aalborg Universitet i København
Projektperiode: 1 sept 2010 - 31 aug 2012
Projektets samlede budget: 158 643 EUR
Bevilget støtte fra ERUF: 77 322 EUR
Projektleder: Karen Marie Pagh Nielsen
E-mail: kmn55@helsingor.dk
Tel: +45 49 28 25 61
Webside: klimasundet.net/
Mange kommuner, på begge sider af Øresund, prioriterer klimaspørgsmål højt. I flere kommuner er denne prioritering bl.a. synliggjort gennem oprettelsen af et politisk Klimaudvalg og ansættelsen af en klima-koordinator. På samme tid står, især de mindre og mellemstore, kommuner i regionen uden de nødvendige og særdeles omfattende kompetencer/ erfaringer til at prioritere og løse de kommunale klimaopgaver. Ikke desto mindre har mange af kommunerne arbejdet med et eller flere aspekter af klimaudfordringen.
Det overordnede formål med "Klima Sundet" er at klimakoordinatorer - kommuner i regionen - får skabt et permanent netværk og at de får et godt kendskab til hinandens klimaaktiviteter, og - på sigt - finder sammen om nye fælles klima-indsatsområder. Netværket skal inspirere og motivere klimakoordinatorer til at udbrede de bedste klimaløsninger i hele den kommunale virksomhed.
Projektet "Klima Sundet" skal løbe over to år, startende d. 1. september 2010. Hvert år afholdes 5 work shops for regionens kommuner. Den første work shop omfatter en CO2-venlig tog-studietur til Stockholm i sept/okt 2010 med to overnatninger. I Stockholm Kommune findes særdeles interessante tiltag på bolig-, vedvarende energi-, erhvervs- og trafikområdet. Studieturen skal samtidig ryste deltagerne sammen socialt. Efterfølgende work shops, med ca. 2 måneders intervaller, har et allerede defineret klima-tema. Den enkelte work shop vil blive afholdt i den kommune med de bedste erfaringer. Så vidt muligt afholdes work shops lige mange gange på hver side af Sundet. En work shop løber over én eftermiddag, og varer typisk 3 timer. Work shops vil blive afholdt forskellige steder i regionen og vil rumme korte oplæg, fremvisninger, dialog og perspektiverende indlæg. Efter hver work shop opsamles indhentede erfaringer, som videre-formidles på "Klima Sundets" hjemmeside.
Frem mod projektets udløb, sept 2012, skal netværket forberede afholdelse af int. konference, hvor EU kommuner inviteres til Helsingør-Helsingborg for at 1) høre om regionens klima erfaringer og 2) for at blive gensidigt inspireret. "Oresund Climate Meeting 2012", efteråret 2012, vil fokusere på de forløbne års 10 temaer fra afholdte work shops. "Oresund Climate Meeting" kan evt. blive et unikt permanent årligt klimamøde i EU. Midler til afholdelse af konferencerne er ikke indeholdt i denne ansøgning, men det gør alt det forberende arbejde. Alle kommuner i Øreundsregionen blive, som en del af netværksdannelsen, skulle deltage og bidrage til den int. konference Oresund Climate Meeting 2012, som der vil blive ansøgt om Interreg midler til i løbet af 2011.
Projektets tre parter har allerede eksistende gode netværk/kontakter til de fleste af regionens 80 kommuners klima-/miljømedarbejdere, og projektet forventer at mindst ½-delen af kommunerne melder sig ind i netværket.