Projektet bidrager til at: Prioritet 3: Främja vardagsintegration
Lead Partner: University College Sjælland - EducationLab
Norsk Prosjekteier: Høgskolan i Vestfold
Projektpartnere: Göteborgsregionens kommunalförbund (GR), Högskolan Väst, Roskilde kommune , Trollhättan kommun, Kungälvs kommun, Mölndals stad, Kungsbacka kommun, Høgskolen i Buskerud, Høgskolen i Østfold, Gulskogen skole i Drammen kommune, Selvik skole i Sande kommun, Kjølberg skole i Frederiksstads kommune, Pedagoisk senter i Frederikstads kommune
Projektperiode: 08 jan 2011 - 31 juli 2014
Projektets samlede budget: 3.938.202,00 EUR
Bevilget støtte fra ERUF: 1.479.000 EUR
Bevilget støtte norsk IR-midler: 245.002 EUR
Projektleder: Karsten Gynther
E-mail: kgy@ucsj.dk
Tel: +45 72481085
Webside: http://projektgnu.wordpress.com
GNU-projektet etablerer ved projektstart et grænseoverskridende samarbejde mellem 9 nordiske skoler og 18 skoleklasser, som i fællesskab skal planlægge og gennemføre fælles grænseoverskridende undervisning i fagene modersmål, science/naturfag, historie/samfundsfag og matematik understøttet af nye teknologier.
Konkret etableres der en række virtuelle ”nordiske klasser”, hvor svenske, norske og danske elever undervises samtidigt af en fælles gruppe af nordiske lærere. Projektet etablerer et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og elever fra ÖKS- regionen og i et tæt samarbejde med de 5 University Colleges, som deltager i projektet, udvikles eksemplariske modeller for et konkret grænseoverskridende studiefællesskab, som vil understøtte integrationen mellem de nordiske landes skolesystemer og samtidig inspirere andre uddannelsesinstitutioner og uddannelsesniveveauer til at udvikle grænseoverskridende undervisning, som kan bidrage til, at nordiske unge oplever det som naturligt at studere og arbejde i andre nordiske lande.
Projektet sætter fokus på såvel mentale som formelle barierer for øget hverdagsintegration i de nordiske landes skolesystemer og generer eksemplariske og realistiske uddannelsesmodeller som: 1) mindsker de formelle barierer for uddannelsesintegration, 2) etablerer et konkret og forpligtigende møde mellem elever og lærere fra de nordiske lande, 3) udvikler fælles nordiske undervisningsforløb, som fagligt bidrager til at øge elevernes kendskab til de nordiske landes kultur og historie med henblik på at styrke en fælles nordisk identitet og generelt styrke integrationen i hele ÖKS området.
Projektet bygger videre på tidligere erfaringer med et nordisk skolesamarbejde som har haft høj prioritet i en årrække bl.a i Nordisk råd. En række nordiske skoler har deltaget i forskellige samarbejdsprojekter herunder venskabsklasser, gensidige besøg mv. Gennemslagskraften og en mere generel spredningseffekt til en bredere kreds af skoler har dog været begrænset, idet overvindelsen af geografiske, kulturelle, sproglige og økonomiske barrierer er en stor udfordring for de nordiske skoler. Det har derfor været vanskeligt at udvikle projekter, som kunne implementeres mere fast i konkrete fag i de tre landes skolesystemer. Nye digitale teknologier i form af IWB, skolernes trådløse opkoblinger til nettet, webcams, mobile teknologier, Web 2.0 medier, forskellige former for cloud teknologier, kompenserende digitale værktøjer og ikke mindst integrationen af IT i en række skolefags læseplaner har åbnet for helt nye muligheder for at etablere et konkret undervisningssamarbejde mellem nordiske skoler, som kan fremme en grænseoverskridende integration mellem de nordiske landes uddannelsessystemer.
GNU-projektet skal udvikle ny viden om, hvordan man konkret og praktisk kan realisere en mere overordnet vision om et grænseoverskridende nordisk undervisningssamarbejde, hvor det er muligt på forskellige niveauer fra grundskole til universitetsniveau at sammensætte uddannelser med moduler fra forskellige nordiske lande uden samtidig at skulle rejse til et andet land. Projektet sætter direkte fokus på Interreg programmets målsætning om at skabe forudsætninger og strukturer på grundskoleområdet, som formelt og mentalt kan motivere nordiske elever til at studere videre og/eller arbejde i et andet nordisk land. Udvikling af grænseoverskridende parallellagte undervisningsformer understøttet af nye teknologier i grundskolen skal som sådan ses som et foregangsprojekt, der kan inspirere andre til at udvikle en fælles nordisk infrastruktur på uddannelsesområdet understøttet af avancerede - men i dag hverdagstilgængelige og forholdsvis billige- informations- og kommunikationsteknologier. På et overordnet plan skal projektet bane vejen for et tættere uddannelsessamarbejde de nordiske lande i mellem og herigennem på længere sigt motivere og fremme en nordisk mobilitet blandt unge og samtidig understøtte unges muligheder for beskæftigelse i hele norden, hvilket vil fremme udviklingen af et mere funktionelt integreret arbejdsmarked de nordiske lande imellem.